Udvalgte Projekter
15 feb
Reparation af Nordlux IP S12 badeværelseslampe der ikke lyser længere
Denne badeværelseslampe er udgået af produktion, og pga. monteringen og at man ofte har mere end én er det noget træls at skulle udskifte – det giver ihvertfald en del skrot uden grund. Heldigvis er konstruktionen super simpel: det er udelukkende en LED driver (230V AC til 24V DC) og en LED.
Lad os starte med det nemme: LED-driveren er direkte tilgængelig bagfra, og med lidt forsigtighed kan spændingen udmåles. I dette tilfælde var der ca. 24V DC, og det er jo fint indenfor specifikationen.
Selve LED’en er lidt sværere at komme til: fronten af glasset skal drejes af via de to huller deri. Jeg brugte en låseringstang af ca. korrekt dimension, med lidt forsigtighed. Lidt ridser gør nok ikke det store når lyset skinner. LED’en kan nu loddes af.
En ny LED kan købes for ca. 10 kr, f.x. på AliExpress. Det rigtige søgterm er måske “Bridgelux 2020 COB LED”, jeg endte med en 7W i Warm White (3000 Kelvin).
Efter lidt fidlen og lodden er den nye LED monteret, og kan testes. Stor succes!
28 okt
Fantus-button part 2: the physical button build and the network communication
First part of this series is here, covering the reverse engineering of the DRTV Chromecast App.
I wanted the physical appearance to be extremely minimalistic, with slight references to various cubes from videogames. Because it is a remote control, it of course has to be wireless and battery-powered.
The box is lasercut from 6 mm MDF, and with a giant red arcade button on top with a red LED inside.
The electronics inside is a battery-powered Wemos D1, along with 4 x 18650 Lithium battery cells. After some experimentation on the response time, which is primarily dominated by the time it takes to reconnect to the WiFi network, I initially only used “light sleep”. This resulted in a battery time of just over a week, which is okay, but not great.
In order to preserve battery deep sleep would be really nice. The problem is deep sleep on the Wemos can only be interrupted by a reset. The idea was to use a MOSFET (in this case an N-channel logic level mosfet, IRFZ44N) for the Wemos to be able to select whether a press of the button should reset it, or it should just register on a pin as normal.
This circuit allows RST to be pulled low by the button, as long as D0 is high. Luckily, D0 is high during deep sleep, so as long as the Arduino code keeps D0 low button presses will not reset — but can still be registered by reading pin D1.
This works out “responsively enough” because the initial start has some delay due to the Chromecast initializing the app and loading media. Any subsequent button presses within the 30 seconds the Arduino stays awake are instant though. With this setup the battery life is not a problem – I’ve only had to charge it once. As a bonus feature/bug whenever the battery gets low the Wemos will trigger a bit sporadically: this causes “Fantus-bombing” where Fantus will just randomly start; quite quickly thereafter the Fantus-button is being charged
The Wemos itself is not powerful enough to do all the pyChromecast communication needed, so I setup a small Raspberry Pi to handle that part. Since I didn’t want to spend too much time and effort setting up the communication between them, I ended up using a trick from my youth: UDP broadcasting. Because UDP is datagram-oriented you can send a UDP packet to the broadcast address (255.255.255.255
) and then it will be received by all hosts on the local area network: no configuration needed. In Arduino code it looks like:
Udp.begin(31337);
Udp.beginPacket("255.255.255.255", 31337);
Udp.write("emergency-button\n");
Udp.endPacket();
(Full Arduino code available here.)
At this point I had a UDP packet that I could receive on the Raspberry Pi, and it was just a matter of writing a small server program to listen, receive and process those UDP commands. However, at this point a thought entered my mind, that derailed the project for a while:
netcat | bash
Why write my own server to parse and execute commands, when Bash
is already fully capable of doing exactly that with more flexibility than I could ever dream of? And netcat
is perfectly capable of receiving UDP packets? This is a UNIX system, after all, and UNIX is all about combining simple commands in pipelines — each doing one thing well.
The diabolical simplicity of just executing commands directly from the network was a bit too insecure though. This is where Bash Restricted mode enters the project: I wouldn’t rely on it for high security (since it is trying to “enumerate badness“), but by locking down the PATH
of commands that are allowed to execute it should be relatively safe from most of the common bypass techniques:
netcat -u -k -l 31337 | PATH=./handlers/ /bin/bash -r
The project was now fully working: press the button, Fantus starts. Press it while Fantus is playing: Fantus pauses. Press it while Fantus is paused: Fantus resumes. The little human was delighted about his new powers over the world, and pressed the button to his hearts content (and his parents slight annoyance at times).
(Full code for handler available here.)
But wouldn’t it be cool if the little human had a (limited) choice in what to view?…
19 okt
Kommentarer lukket til Underlimet vask i laminatbordplade
Underlimet vask i laminatbordplade
Kan man selv underlime en køkkenvask i en laminatbordplade? “Nej”, runger det hult når man spørger på Internettet og andre steder. Men hvor mange har egentligt forsøgt sig med dette projekt? Angiveligt ikke mange, og en af grundene er nok, at det er temmelig sparsomt med oplysninger om hvordan man egentligt gør det.
Da jeg havde besluttet at udskifte min efterhånden hærgede køkkenbordplade, og at den ny løsning skulle være en laminatbordplade med underlimet vask og at jeg tilmed selv ville montere vasken, var første opgave derfor at researche og lægge en plan.
En laminatbordplade er som bekendt en forholdsvis tyk spånplade med et tyndt lag pålimet højtrykslaminat på oversiden. Princippet i en underlimet vask er at vaskens flange er limet direkte på undersiden af laminatet. For at kunne lime vasken fast på undersiden af laminaten, må der altså fra undersiden af bordpladen fjernes noget af spånpladen, og fritlægge en del af laminaten, hvorpå vasken limes fast. I princippet lyder dette måske ikke så kompliceret, men der er alligevel mange måder man kan forestille sig at gøre det på.
Efter mange overvejelse blev min plan følgende:
- Skær et hul i bordpladen, som er er lidt mindre (10-20 mm) end vaskens indre mål.
- Ved hjælp af skabelon og skabelonfræsejern fræses ud efter vaskens ydre mål fra undersiden af bordpladen, således at kun laminatet bliver tilbage.
- Vaskens flange limes fast på undersiden af laminatet og der pålimes understøtning i falsen i bordpladen.
- Udhængende laminat fræses bort fra oversiden med en kantfræser.
Placering af vask og udskæring af hul
Som hjælpemiddel til opmærkning af placeringen af vasken og til efterfølgende fræsning havde jeg fremstillet en skabelon af 3 mm MDF plade, udskåret med laserskærer. Med skabelonen var det let at vurdere placering og opstrege til udskæring. Udskæring af det første hul er ikke så kritisk, idet det bare skal være mindre end vaskens indre mål og overskydende laminat fræses senere væk. Dette blev let udført ved at bore huller i hjørnerne og derefter save hullet med en stiksav.
Udfræsning og fritlægning af laminat
Udfræsning og fritlægning af laminat fra undersiden af bordpladen var nok den mest nervepirrende del af projektet da jeg ikke var sikker på hvordan laminatet vill opføre sig under fræsningen. Første udfording blev at hæve skabelonen 6 mm, således at afstand mellem laminat og skabelon passede med højden på skabelonjernets skær. Dette blev klaret med stumper af 6 mm MDF og masser af dobbeltklæbende tape.
Udfræsningen startede med frihåndsfræsning i progressive dybder, og det blev hurtigt klart, at det var nødvendigt at have støtte i midten af hullet. Udskæringen fra hullet blev derfor lagt i som støtte, som overfræserens land kunne glide på.
Da udfræsningen nærmede sig undersiden af laminaten, skulle der gåes forsigtigt til værks, og på trods af agtpågivenhed, så blev der lavet lidt mærker i undersiden af laminaten, men dette var af mindre betydning, så længe laminaten ikke blev gennembrudt. Limfugen udfylder udjævnhederne uden problemer. Værre var det, at kanten af laminaten også fik nogle hakker, men til alt held var disse hakker med nød og næppe begrænset til udhænget af laminat, som alligevel senere skulle fræses bort.
Det lykkedes at lave en tilfredsstillende udfræsning, men skulle jeg gøre det igen, så ville fræse en rende til fritlægning af laminaten, og først bagefter fjerne midten. På den måde vil der være mere stabil understøtning til overfræseren.
Man vil i øvrigt sikkert kunne fritlægge laminaten uden brug af skabelon. Da der fræses i undersiden af bordpladen, vil udfræsningen altid være skjult og frihåndsfræsning med sikker hånd vil sikkert være muligt. Den eneste udfræsning, der i princippet bliver synlig, er den sidste kantfræsning af laminatudhænget og her er det vaskens inderkant der følges med kantfræsejernet.
Limning af vasken
Vasken skulle nu limes fast til laminaten, og til dette havde jeg valgt West System G/FLEX 650 epoxy. Både underside af laminat og flange på vasken blev slebet med sandpapir for at skabe en ru overflade, som epoxyen kunne binde til, og herefter aftørret med isopropylalkohol for at fjerne støv og affedte. På indersiden af vasken blev der sat tape for at undgå at udklemt epoxy hæftede på indersiden af vasken. Epoxyen blev blandet og desuden afgasset i vakuum. Det sidste var nok ikke strengt nødvendigt, men jeg ville gerne forsøge at undgå luftbobler i limfugen.
Efter limning af flange mod laminat, blev lister limet i falsen for at støtte vasken nedefra. Limning alene mod laminaten vil muligvis kunne give problemer, da laminat eller limfuge ikke nødvendigvis vil være stærk nok til at holde vasken på plads under mange års brug. Listerne blev holdt på plads af stykker af transportskum.
Kantfræsning af laminat
Epoxyen var hærdet og det store øjeblik var oprundet, hvor bordpladen skulle vendes rundt og det først indtryk af udfaldet kunne vurderes. Vasken blev hængende og alt var godt.
Efter at have set splinter flyve af laminaten under fritlægningen var jeg betænkelig ved hvordan laminaten ville opføres sig under kantfræsning og indledningsvis satte jeg malertape på laminaten. Det viste sig at være unødvendigt, da fræsningen gik fuldstændig uproblematisk: Kantfræsejernet skar de fineste spåner. Afslutningsvis blev der fræset med et 45° affasningsjern og her var udfordringen at fræse så tæt på vasken uden at jernets skær ramte vasken. Det skete et enkelt sted, men dog bemærkelsesværdigt uden at jernet tog skade. Som sidste finish, blev kanten slebet og afrundet let med fint sandpapir.
Resultatet
Udfaldet af projektet blev faktisk som forventet, så alt i alt var det en succesoplevelse. Men som oftest med denne slags opgaver, så ender man med et voldsomt tidsforbrug, og selvom man på papiret har sparet penge, så gælder det helt sikkert ikke hvis man medregner sin egen timeløn.
Det store spørgmål er nu hvor godt vasken holder i brug gennem mange år. Mest kritisk er nok om limfugen mellem vask og laminat holder tæt, for hvis først der begynder at sive fugt ind her, så tager spånpladen hurtigt skade.
Indtil videre nyder jeg, at krummer på bordet, med en enkelt elegant håndbevægelse kan fejes ned i vasken.
12 okt
Fra tungt træk til lette skridt: Carlsvognen med el, det er et hit
I august 2022 total-renoverede jeg min gamle Long John og den har nu tjent mig godt de sidste tretten måneder. Jeg måtte dog indse at den er temmelig tung, især når den benyttes til sit formål; at transportere tunge ting (eller mennesker).
Jeg havde, som den vågne læser måske mindes, allerede tiltænkt at cyklen skulle have ydelses-fremmende midler monteret. Modellen Tongsheng TSDZ2B var også bestemt på daværende tidspunkt så røret der blev svejset på omkring krankboks havde rigeligt med luft til netop denne krankmotor.
Valget faldt på denne type motor, da de yder proportionelt med den effekt man selv smider i pedalerne ved hjælp af en torque-sensor i kranken.
Det giver en mere naturlig cykeloplevelse kontra typiske nav-motorer, der hjælper med en konstant effekt når der trædes i pedalerne. Ydermere, siges det at krankmotorer holder længere end nav-motorer da de arbejder for det meste i deres foretrukne omdrejningstal (30-90 rpm ved output), fremfor i hele spændet af omdrejninger et givent cykelhjul måtte have og dertil direkte gearet.
Monteringen sker desuden direkte igennem den eksisterende krankboks og der ydes på klingen, således at den almindelige gearing kan udnyttes. Motor og batteri blev monteret med originalt firmware i April 2023.
Der findes Open Source Firmware (OSF) til TSDZ2 motoren, i flere varianter:
- emmebrusa’s (https://github.com/emmebrusa/TSDZ2-Smart-EBike-1)
Hvad min motor kører med pr. juni 2023, har support for det originale (og grimme) VLCD5 display. Det er besværligt at ændre motorindstillinger på displayet. - casainho’s (https://github.com/OpenSourceEBike/TSDZ2-Smart-EBike)
Det første spadestik og reverse engineering i at lave OSF til TSDZ2 motoren. Møntet på at have et DIY OLED display som interface. - mspider65’s (https://github.com/TSDZ2-ESP32/TSDZ2-ESP32-Wiki/wiki)
Udviklet et MITM (mellem controller og display) ESP32 board med dertilhørende Android app så et display ikke er nødvendigt i samme grad. Desværre slipper man ikke for at interagere med knapperne på det originale display.
Fordelen ved OSF til TSDZ2 er at opnå bedre styring af motoren så der spildes mindre varme og opnås bedre effekt samt respons. Et klassisk problem med denne motor er at konstruktionen er ringe lavet til at aflede varme, da kontaktfalde ved drivaksel er omtrent ~2 cm² og motoren ikke har anden kontakt med aluminiums-huset omkring motoren.
I foråret transporterede jeg min partner og jeg fra Aalborg Øst til Støvring over Gug alper, hvilket den underdimensionerede rullebremse ikke var så glad for. Det resulterede i at bremsefedtet som sådan en fyldes med brændte af. Ligeledes blev motoren ubehagelig varm på dens originale firmware, der er sat til 750w i maks effekt. Det er sandsynligvis der, hvor den første varmeskade skete.
Siden da, har effekten af motoren føles mindre, den bliver hurtigere varm, og den originale rækkevidde på ~80km er nu ca. halveret. Det er netop det forløb og symptomer som ligesindede på e-bike forummet https://endless-sphere.com/ oplever.
Bedre sent end aldrig fik jeg monteret en LM35DZ (outputter 10mV/C) analog temperaturføler på thumb-throttle ADC kanalen på den originale controller. Emmebrusas OSF kan bruge denne indgang til at læse motor-temperatur og derved gradvist regulere temperaturen ned, som den når 85C. Forinden dette har jeg også kommet thermal pads og kølefedtstof i det 1.5mm hulrum der er at finde mellem motorflade ved drivaksel og motorhus.
Resultatet er marginalt bedre køling og beskyttelse af en allerede beskadiget motor. Efter 5 kilometers kørsel i de aalborgensiske bakker rammes de 85C. Det efterlader et valg mellem den stærkere torque-sensing mid-drive motor som den nye ToSeven DM01 (pendant til Bafangs BBSHD 1kW motor) eller forsætte på TSDZ2 platformen med de begrænsninger og nødvendige eftermonteringer som det påkræver. Desværre er DM01 motoren ikke rigtig til at anskaffe i EU/US pga. manglende distribution, dog er ToSevens ingeniører at finde på forskellige fora, og sælger til enkeltpersoner. På den anden side koster en ny motor til TSDZ2 kun 450DKK – fortsættelse følger.
Fra august 2022 til april 2023 anslår jeg at cyklen har kørt ~1000km. Fra montering af motor i april 2023 og til oktober 2023 siger odometeret 1350km (-5% pga. fejlvisning).
Dansk lovgivning omkring hjælpemotor på almindelige cykler er kort opridset:
- Motor må kun yde, når cyklist træder i pedalerne.
- Motor på ikke yde når hastighed er over 25 km/t, derefter er det kun rugbrødmotor.
- Motor må ikke yde mere end 250W effekt nominelt.
Overstående er fornuftigt når man ser på personcykler; altså city-bikes og lignende. Det er ikke hensigtsmæssigt at el-cykler accelerer kraftigere eller cykler hurtigere end det normale cyklist-trafikbillede. Dog er det tydeligt at på en ladcykel som min med op til 100kg i laddet, 80kg i sadlen, og ~35kg i stellet, så er den hjælp ikke voldsom – og bestemt ikke op ad bakker.
Jeg ønsker en ændring i lovgivningen der skelner mellem en 6kg kulfiber-racercykel og et 79 år gammelt, tungt ladcykelstel. Dette især hvis man ønsker at fordre alternative transportmetoder end bil for ens borgere i by-miljøer.
Min oplevelse med el-motor på min ladcykel er enormt positiv. Carlsvognen har nærmest samme fleksibilitet som en bil, til en fraktion af udgifterne – og som vist, kan rigtig mange transportopgaver nemt løses.
09 okt
0 Comments