Historie

Planerne om at lave et hackerspace i Aalborg startede omkring 2010, inspireret af de to andre hackerspaces i Danmark (Labitat og Open Space Aarhus).

Der blev holdt stiftende generalforsamling i Hal9k den 19. februar 2011. I starten havde foreningen midlertidige lokaler på Sofiendalsvej 80, men flyttede efter kort tid til Rapsgade 1 sammen med Platform 4.

Da bygningerne på Rapsgade skulle rives ned, flyttede vi i 2013 tilbage til Sofiendalsvej 80, denne gang permanent.
I 2019 blev arealet udvidet med rummet i laden.