HAL9k hacks: Arduinostyret vindspil som vækkeur
Bastian har en notesbog hvor projekter opstår. En af skitserne er blevet realiseret i form af et Arduino-styret vækkeur i form af et vindspil.
Bastian har en notesbog hvor projekter opstår. En af skitserne er blevet realiseret i form af et Arduino-styret vækkeur i form af et vindspil.
20 feb
Kommentarer lukket til HAL9k hacks: Elektrificering af ladcykel
Nikolai er i færd med at montere en elmotor på sin ladcykel i HAL9k. Der er lidt der skal mases og bukkes lidt for at det kan lykkedes, men gåpåmodet er der cyklen venter med stor forventning på at blive gjort højteknologisk.
23 jan
Kommentarer lukket til HAL9k hacks: Søren vil styre et kirketårn med ESP32
HAL9k hacks 2025-01-23. Søren taler med Georg omkring en opdateret kirkeklokkestyring baseret på ESP32. Den gamle Arduino-version skal opdateres 🙂
19 okt
Kommentarer lukket til Underlimet vask i laminatbordplade
Kan man selv underlime en køkkenvask i en laminatbordplade? “Nej”, runger det hult når man spørger på Internettet og andre steder. Men hvor mange har egentligt forsøgt sig med dette projekt? Angiveligt ikke mange, og en af grundene er nok, at det er temmelig sparsomt med oplysninger om hvordan man egentligt gør det.
Da jeg havde besluttet at udskifte min efterhånden hærgede køkkenbordplade, og at den ny løsning skulle være en laminatbordplade med underlimet vask og at jeg tilmed selv ville montere vasken, var første opgave derfor at researche og lægge en plan.
En laminatbordplade er som bekendt en forholdsvis tyk spånplade med et tyndt lag pålimet højtrykslaminat på oversiden. Princippet i en underlimet vask er at vaskens flange er limet direkte på undersiden af laminatet. For at kunne lime vasken fast på undersiden af laminaten, må der altså fra undersiden af bordpladen fjernes noget af spånpladen, og fritlægge en del af laminaten, hvorpå vasken limes fast. I princippet lyder dette måske ikke så kompliceret, men der er alligevel mange måder man kan forestille sig at gøre det på.
Efter mange overvejelse blev min plan følgende:
Som hjælpemiddel til opmærkning af placeringen af vasken og til efterfølgende fræsning havde jeg fremstillet en skabelon af 3 mm MDF plade, udskåret med laserskærer. Med skabelonen var det let at vurdere placering og opstrege til udskæring. Udskæring af det første hul er ikke så kritisk, idet det bare skal være mindre end vaskens indre mål og overskydende laminat fræses senere væk. Dette blev let udført ved at bore huller i hjørnerne og derefter save hullet med en stiksav.
Udfræsning og fritlægning af laminat fra undersiden af bordpladen var nok den mest nervepirrende del af projektet da jeg ikke var sikker på hvordan laminatet vill opføre sig under fræsningen. Første udfording blev at hæve skabelonen 6 mm, således at afstand mellem laminat og skabelon passede med højden på skabelonjernets skær. Dette blev klaret med stumper af 6 mm MDF og masser af dobbeltklæbende tape.
Udfræsningen startede med frihåndsfræsning i progressive dybder, og det blev hurtigt klart, at det var nødvendigt at have støtte i midten af hullet. Udskæringen fra hullet blev derfor lagt i som støtte, som overfræserens land kunne glide på.
Da udfræsningen nærmede sig undersiden af laminaten, skulle der gåes forsigtigt til værks, og på trods af agtpågivenhed, så blev der lavet lidt mærker i undersiden af laminaten, men dette var af mindre betydning, så længe laminaten ikke blev gennembrudt. Limfugen udfylder udjævnhederne uden problemer. Værre var det, at kanten af laminaten også fik nogle hakker, men til alt held var disse hakker med nød og næppe begrænset til udhænget af laminat, som alligevel senere skulle fræses bort.
Det lykkedes at lave en tilfredsstillende udfræsning, men skulle jeg gøre det igen, så ville fræse en rende til fritlægning af laminaten, og først bagefter fjerne midten. På den måde vil der være mere stabil understøtning til overfræseren.
Man vil i øvrigt sikkert kunne fritlægge laminaten uden brug af skabelon. Da der fræses i undersiden af bordpladen, vil udfræsningen altid være skjult og frihåndsfræsning med sikker hånd vil sikkert være muligt. Den eneste udfræsning, der i princippet bliver synlig, er den sidste kantfræsning af laminatudhænget og her er det vaskens inderkant der følges med kantfræsejernet.
Vasken skulle nu limes fast til laminaten, og til dette havde jeg valgt West System G/FLEX 650 epoxy. Både underside af laminat og flange på vasken blev slebet med sandpapir for at skabe en ru overflade, som epoxyen kunne binde til, og herefter aftørret med isopropylalkohol for at fjerne støv og affedte. På indersiden af vasken blev der sat tape for at undgå at udklemt epoxy hæftede på indersiden af vasken. Epoxyen blev blandet og desuden afgasset i vakuum. Det sidste var nok ikke strengt nødvendigt, men jeg ville gerne forsøge at undgå luftbobler i limfugen.
Efter limning af flange mod laminat, blev lister limet i falsen for at støtte vasken nedefra. Limning alene mod laminaten vil muligvis kunne give problemer, da laminat eller limfuge ikke nødvendigvis vil være stærk nok til at holde vasken på plads under mange års brug. Listerne blev holdt på plads af stykker af transportskum.
Epoxyen var hærdet og det store øjeblik var oprundet, hvor bordpladen skulle vendes rundt og det først indtryk af udfaldet kunne vurderes. Vasken blev hængende og alt var godt.
Efter at have set splinter flyve af laminaten under fritlægningen var jeg betænkelig ved hvordan laminaten ville opføres sig under kantfræsning og indledningsvis satte jeg malertape på laminaten. Det viste sig at være unødvendigt, da fræsningen gik fuldstændig uproblematisk: Kantfræsejernet skar de fineste spåner. Afslutningsvis blev der fræset med et 45° affasningsjern og her var udfordringen at fræse så tæt på vasken uden at jernets skær ramte vasken. Det skete et enkelt sted, men dog bemærkelsesværdigt uden at jernet tog skade. Som sidste finish, blev kanten slebet og afrundet let med fint sandpapir.
Udfaldet af projektet blev faktisk som forventet, så alt i alt var det en succesoplevelse. Men som oftest med denne slags opgaver, så ender man med et voldsomt tidsforbrug, og selvom man på papiret har sparet penge, så gælder det helt sikkert ikke hvis man medregner sin egen timeløn.
Det store spørgmål er nu hvor godt vasken holder i brug gennem mange år. Mest kritisk er nok om limfugen mellem vask og laminat holder tæt, for hvis først der begynder at sive fugt ind her, så tager spånpladen hurtigt skade.
Indtil videre nyder jeg, at krummer på bordet, med en enkelt elegant håndbevægelse kan fejes ned i vasken.
12 okt
I august 2022 total-renoverede jeg min gamle Long John og den har nu tjent mig godt de sidste tretten måneder. Jeg måtte dog indse at den er temmelig tung, især når den benyttes til sit formål; at transportere tunge ting (eller mennesker).
Jeg havde, som den vågne læser måske mindes, allerede tiltænkt at cyklen skulle have ydelses-fremmende midler monteret. Modellen Tongsheng TSDZ2B var også bestemt på daværende tidspunkt så røret der blev svejset på omkring krankboks havde rigeligt med luft til netop denne krankmotor.
Valget faldt på denne type motor, da de yder proportionelt med den effekt man selv smider i pedalerne ved hjælp af en torque-sensor i kranken.
Det giver en mere naturlig cykeloplevelse kontra typiske nav-motorer, der hjælper med en konstant effekt når der trædes i pedalerne. Ydermere, siges det at krankmotorer holder længere end nav-motorer da de arbejder for det meste i deres foretrukne omdrejningstal (30-90 rpm ved output), fremfor i hele spændet af omdrejninger et givent cykelhjul måtte have og dertil direkte gearet.
Monteringen sker desuden direkte igennem den eksisterende krankboks og der ydes på klingen, således at den almindelige gearing kan udnyttes. Motor og batteri blev monteret med originalt firmware i April 2023.
Der findes Open Source Firmware (OSF) til TSDZ2 motoren, i flere varianter:
Fordelen ved OSF til TSDZ2 er at opnå bedre styring af motoren så der spildes mindre varme og opnås bedre effekt samt respons. Et klassisk problem med denne motor er at konstruktionen er ringe lavet til at aflede varme, da kontaktfalde ved drivaksel er omtrent ~2 cm² og motoren ikke har anden kontakt med aluminiums-huset omkring motoren.
I foråret transporterede jeg min partner og jeg fra Aalborg Øst til Støvring over Gug alper, hvilket den underdimensionerede rullebremse ikke var så glad for. Det resulterede i at bremsefedtet som sådan en fyldes med brændte af. Ligeledes blev motoren ubehagelig varm på dens originale firmware, der er sat til 750w i maks effekt. Det er sandsynligvis der, hvor den første varmeskade skete.
Siden da, har effekten af motoren føles mindre, den bliver hurtigere varm, og den originale rækkevidde på ~80km er nu ca. halveret. Det er netop det forløb og symptomer som ligesindede på e-bike forummet https://endless-sphere.com/ oplever.
Bedre sent end aldrig fik jeg monteret en LM35DZ (outputter 10mV/C) analog temperaturføler på thumb-throttle ADC kanalen på den originale controller. Emmebrusas OSF kan bruge denne indgang til at læse motor-temperatur og derved gradvist regulere temperaturen ned, som den når 85C. Forinden dette har jeg også kommet thermal pads og kølefedtstof i det 1.5mm hulrum der er at finde mellem motorflade ved drivaksel og motorhus.
Resultatet er marginalt bedre køling og beskyttelse af en allerede beskadiget motor. Efter 5 kilometers kørsel i de aalborgensiske bakker rammes de 85C. Det efterlader et valg mellem den stærkere torque-sensing mid-drive motor som den nye ToSeven DM01 (pendant til Bafangs BBSHD 1kW motor) eller forsætte på TSDZ2 platformen med de begrænsninger og nødvendige eftermonteringer som det påkræver. Desværre er DM01 motoren ikke rigtig til at anskaffe i EU/US pga. manglende distribution, dog er ToSevens ingeniører at finde på forskellige fora, og sælger til enkeltpersoner. På den anden side koster en ny motor til TSDZ2 kun 450DKK – fortsættelse følger.
Fra august 2022 til april 2023 anslår jeg at cyklen har kørt ~1000km. Fra montering af motor i april 2023 og til oktober 2023 siger odometeret 1350km (-5% pga. fejlvisning).
Dansk lovgivning omkring hjælpemotor på almindelige cykler er kort opridset:
Overstående er fornuftigt når man ser på personcykler; altså city-bikes og lignende. Det er ikke hensigtsmæssigt at el-cykler accelerer kraftigere eller cykler hurtigere end det normale cyklist-trafikbillede. Dog er det tydeligt at på en ladcykel som min med op til 100kg i laddet, 80kg i sadlen, og ~35kg i stellet, så er den hjælp ikke voldsom – og bestemt ikke op ad bakker.
Jeg ønsker en ændring i lovgivningen der skelner mellem en 6kg kulfiber-racercykel og et 79 år gammelt, tungt ladcykelstel. Dette især hvis man ønsker at fordre alternative transportmetoder end bil for ens borgere i by-miljøer.
Min oplevelse med el-motor på min ladcykel er enormt positiv. Carlsvognen har nærmest samme fleksibilitet som en bil, til en fraktion af udgifterne – og som vist, kan rigtig mange transportopgaver nemt løses.
27 feb
Kommentarer lukket til HAL9k hacks: Arduinostyret vindspil som vækkeur