Min cykel kom med induktions-glødelampe-forlygte, der har lidt af dårlig forbindelse (mindst en) og til sidst sprang pæren også. Nå, men da jeg ikke lige have en passende glødepære, men til gengæld lysdioder i Ø 10mm huse, der lige passer ind i lygten, var det jo oplagt med en lille ombygning! Kriterie: At lyse mindst  lige så kraftigt som den oprindelige (dvs at kunne svagt oplyse lidt af vejen et par meter foran cyklen), ikke at blinke alt for meget, og blive færdig på et par timer.

Cykel-forlygte indefra, med LED isat hvor glødepæren sad.

Indersiden af det gamle lygte-hus, hvor jeg har taget den sprungne glødelampe ud, lagt LED’en ned i lampeholderen, og fikseret den med smeltelim. Dejlig robust. Dernæst måtte jeg fjerne et område af plastikvæggen, for at kondensatoren kunne være der.  6800uF var lige den af fire afprøvede størrelser, der virkede bedst.

Strømmen kommer fra en Shimano nav-dynamo. Jeg fravalgte en strømbegrænser for at blive hurtig færdig, til den første udgave, så strømmen afhang af hvor hurtigt forhjulet drejer rundt. Modstanden er indskudt for at sløve afladningen af kondensatoren lidt, så lyset ikke flimrer nær så meget, og dør langsommere ud når hjulet bremses.

Første udgave var med 5,6 ohm for at maksimere lysstyrken ved lav fart. Men det var for lidt, så LED’en brændte af da jeg kom op i fart på en 25 minutters cykeltur. Anden udgave fik en modstand på 27 ohm, og det begrænser strømmen tilstrækkeligt, så LED’en ikke overopheder selv ved 40 km/t. Jeg havde ikke de præcise spec. på LED’en så jeg antager den kan holde til 85 til 100 mA kontinuerligt, og jeg ved ikke hvor høj spænding/strøm  induktionsmotoren laver, så jeg sjussede mig frem i stedet for at regne.

Anden udgave fik beskyttelse: Jeg fandt det nemmere at montere en 6,2 V zenerdiode og se om den brænder af med tiden, end at cykle rundt med passende måleudstyr. Hvis zeneren brænder af, er der nok så meget effekt/høj spænding at jeg hellere vil have en aktiv strømbegrænser end i stedet for en passiv modstand, sådan at lysstyrken ved langsom hastighed kan maksimeres uden at LED’en overbelastes ved høj hastighed.

Kredsløbet er nu induktions-dynamo –> bro-ensretter –> kondensator parallel med zener –> modstand og LED.

Cyklen kan lige være i elektronik-værkstedet, og det lettede montagen.

Alle forbindelser bliver loddet, så de dårlige klemme-forbindelser undgås. Afbryderen stolede jeg heller ikke på, og det gamle elektronik sad i vejen for den nye kondensator.

En fiks fuglerede holder komponenterne hvor der er plads til dem i lygten, når den er samlet.

Første udgave med elektronikken loddet sammen

Selv med blitz-lys, kan man se LED’en lyse. Folk siger lyset er kraftigt, når jeg cykler imod/forbi dem.

Samlet, monteret og fungerende