Kategori Projekter

06 maj

0 Comments

Indkaldelse til Ordinær Generalforsamling i Hal9k torsdag 2014-05-15 kl. 19:30

Af

Følgende er dagsordenen til den ordinære generalforsamling i foreningen HAL9k torsdag 2014-05-15 kl. 19:30 på Sofiendalsvej 80, 9200 Aalborg SV.

Inden generalforsamlingen er der fællesspisning ca. kl. 18.30. Tilmelding til spisning (menu/pris ikke kendt endnu, forventet max 50,-) foregår på https://doodle.com/xgcy9i9nd77s95z6 af hensyn til antallet.

Dagsorden:
1. Valg af ordstyrer.
2. Valg af referent.
3. Valg af to stemmetællere.
4. Bestyrelsesformanden og kassereren aflægger beretning, samt præsenterer planer for den kommende sæson.
5. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.
6. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne, herunder vedtægtsændringer, behandles.
  – Forslag om nedsættelse af kontingent fra sidste generalforsamling:
100kr pr. md, (75kr for stud.).
7. Behandling af eksklusionssager.
8. Valg af revisor.
9. Valg af bestyrelse.
10. Valg af op til to suppleanter.
11. Behandling af indkommende forslag.

Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest syv dage før generalforsamlingen.

Vi hackes ved,  

Bestyrelsen Hal9k

Gemt under: Projekter

03 apr

0 Comments

LulzBot Unboxing

Af


Gemt under: Projekter

06 mar

1 Comment

Lasercutter

Af

Jeg begyndte for snart lang tid siden at pusle med at lave en gammel Roland plotter om til en lasercutter. Her er en video der viser den skære i en gammel 3½ tomme diskette:

Mekanikken og elektronikken fra plotteren er genbrugt uændret, dog har jeg hævet X- og Y-aksen 3-4 cm så der er plads til større emner:

Laseren er en 800 mW IR-diodelaser fra kalecnc.com. En Arduino, kontrolleret fra en PC via USB, kommunikerer med plotteren via RS-232 og styrer også laseren vha. PWM.

Resultatet af at skære i disketten:

Gemt under: Projekter

17 jan

Kommentarer lukket til Reparere billige Denver Wake-up lampe

Reparere billige Denver Wake-up lampe

Af

Jeg havde to billige wake-up lamper fra Harald Nyborg der begge fejlede med samme symptomer: lyset var permanent tændt så snart strømmen var sat til, i stedet for at kunne slukkes og dæmpes. Grunden til nr. 2 blev købt var at nr. 1 fejlede efter garantien udløb, og til 200,- kunne det jo knapt betale sig at kigge på det. Da nr. 2 fejlede med samme symptom blev jeg stædig og irriteret over kun at kunne lave “brug-og-smid-væk”.

Hvor svært kunne det være at reparere noget billigt Kina-skrammel? Ikke ret svært viste det sig. Skidtet blev åbnet, og viser ret tydeligt hvor meget kvalitet man får for ikke ret mange penge:
Billigt print
Efter lidt konsultation af nogle af de mere elektronik-kyndige fik vi lokaliseret fejlen til en Triac der nok var brændt af. Desværre havde producenten valgt at slibe teksten af, så det var umuligt at se hvilken chip det var (sådan noget svineri!) — det virkede dog heldigvis med en helt standard BT137. På den ene lampe var der også brændt en modstand af: den var helt forkullet, men heldigvis kunne vi se på den anden hvilken modstand det var.
Ny triac

Efter at have loddet ny triac og modstand på, virkede lamperne som nye 🙂

Kan det betale sig at reparere billigt Kina-skrammel der er gået i stykker? Måske ikke økonomisk, til gengæld risikerer man at lære noget. Og så er det jo ret fedt at kunne fixe ting selv, i stedet for kun at kunne købe og smide væk!

Gemt under: Projekter