I august 2022 total-renoverede jeg min gamle Long John og den har nu tjent mig godt de sidste tretten måneder. Jeg måtte dog indse at den er temmelig tung, især når den benyttes til sit formål; at transportere tunge ting (eller mennesker).
Jeg havde, som den vågne læser måske mindes, allerede tiltænkt at cyklen skulle have ydelses-fremmende midler monteret. Modellen Tongsheng TSDZ2B var også bestemt på daværende tidspunkt så røret der blev svejset på omkring krankboks havde rigeligt med luft til netop denne krankmotor. Valget faldt på denne type motor, da de yder proportionelt med den effekt man selv smider i pedalerne ved hjælp af en torque-sensor i kranken.
Det giver en mere naturlig cykeloplevelse kontra typiske nav-motorer, der hjælper med en konstant effekt når der trædes i pedalerne. Ydermere, siges det at krankmotorer holder længere end nav-motorer da de arbejder for det meste i deres foretrukne omdrejningstal (30-90 rpm ved output), fremfor i hele spændet af omdrejninger et givent cykelhjul måtte have og dertil direkte gearet.
Monteringen sker desuden direkte igennem den eksisterende krankboks og der ydes på klingen, således at den almindelige gearing kan udnyttes. Motor og batteri blev monteret med originalt firmware i April 2023.
Der findes Open Source Firmware (OSF) til TSDZ2 motoren, i flere varianter:
emmebrusa’s (https://github.com/emmebrusa/TSDZ2-Smart-EBike-1) Hvad min motor kører med pr. juni 2023, har support for det originale (og grimme) VLCD5 display. Det er besværligt at ændre motorindstillinger på displayet.
mspider65’s (https://github.com/TSDZ2-ESP32/TSDZ2-ESP32-Wiki/wiki) Udviklet et MITM (mellem controller og display) ESP32 board med dertilhørende Android app så et display ikke er nødvendigt i samme grad. Desværre slipper man ikke for at interagere med knapperne på det originale display.
Fordelen ved OSF til TSDZ2 er at opnå bedre styring af motoren så der spildes mindre varme og opnås bedre effekt samt respons. Et klassisk problem med denne motor er at konstruktionen er ringe lavet til at aflede varme, da kontaktfalde ved drivaksel er omtrent ~2 cm² og motoren ikke har anden kontakt med aluminiums-huset omkring motoren.
TSDZ2 motor med eftermonteret LM35DZ analog temperaturfølerInternetbillede af kontaktflade mellem motor og motorhus
I foråret transporterede jeg min partner og jeg fra Aalborg Øst til Støvring over Gug alper, hvilket den underdimensionerede rullebremse ikke var så glad for. Det resulterede i at bremsefedtet som sådan en fyldes med brændte af. Ligeledes blev motoren ubehagelig varm på dens originale firmware, der er sat til 750w i maks effekt. Det er sandsynligvis der, hvor den første varmeskade skete. Siden da, har effekten af motoren føles mindre, den bliver hurtigere varm, og den originale rækkevidde på ~80km er nu ca. halveret. Det er netop det forløb og symptomer som ligesindede på e-bike forummet https://endless-sphere.com/ oplever.
Bedre sent end aldrig fik jeg monteret en LM35DZ (outputter 10mV/C) analog temperaturføler på thumb-throttle ADC kanalen på den originale controller. Emmebrusas OSF kan bruge denne indgang til at læse motor-temperatur og derved gradvist regulere temperaturen ned, som den når 85C. Forinden dette har jeg også kommet thermal pads og kølefedtstof i det 1.5mm hulrum der er at finde mellem motorflade ved drivaksel og motorhus.
Resultatet er marginalt bedre køling og beskyttelse af en allerede beskadiget motor. Efter 5 kilometers kørsel i de aalborgensiske bakker rammes de 85C. Det efterlader et valg mellem den stærkere torque-sensing mid-drive motor som den nye ToSeven DM01 (pendant til Bafangs BBSHD 1kW motor) eller forsætte på TSDZ2 platformen med de begrænsninger og nødvendige eftermonteringer som det påkræver. Desværre er DM01 motoren ikke rigtig til at anskaffe i EU/US pga. manglende distribution, dog er ToSevens ingeniører at finde på forskellige fora, og sælger til enkeltpersoner. På den anden side koster en ny motor til TSDZ2 kun 450DKK – fortsættelse følger.
1m bred stativ til drive-in trælast1.5m bred slagbænk48v 19.2Ah Hailong Max batteri monteret under ladJank tilspændt tømmer til byg af slagbænk30l bryganlæg, 20kg malt, og fermenteringstank – og så kan man næsten stadig se over papkassen
Fra august 2022 til april 2023 anslår jeg at cyklen har kørt ~1000km. Fra montering af motor i april 2023 og til oktober 2023 siger odometeret 1350km (-5% pga. fejlvisning).
Dansk lovgivning omkring hjælpemotor på almindelige cykler er kort opridset:
Motor må kun yde, når cyklist træder i pedalerne.
Motor på ikke yde når hastighed er over 25 km/t, derefter er det kun rugbrødmotor.
Motor må ikke yde mere end 250W effekt nominelt.
Overstående er fornuftigt når man ser på personcykler; altså city-bikes og lignende. Det er ikke hensigtsmæssigt at el-cykler accelerer kraftigere eller cykler hurtigere end det normale cyklist-trafikbillede. Dog er det tydeligt at på en ladcykel som min med op til 100kg i laddet, 80kg i sadlen, og ~35kg i stellet, så er den hjælp ikke voldsom – og bestemt ikke op ad bakker.
Jeg ønsker en ændring i lovgivningen der skelner mellem en 6kg kulfiber-racercykel og et 79 år gammelt, tungt ladcykelstel. Dette især hvis man ønsker at fordre alternative transportmetoder end bil for ens borgere i by-miljøer.
Min oplevelse med el-motor på min ladcykel er enormt positiv. Carlsvognen har nærmest samme fleksibilitet som en bil, til en fraktion af udgifterne – og som vist, kan rigtig mange transportopgaver nemt løses.
Til tider bliver jeg kaldt klimatosse og nærrig sparsommelig, så da behovet for at kunne transportere mere meldte sig, var en bil ikke løsningen. I stedet blev jeg opslugt af den store verden af ladcykler; alt fra Christiania-bikes som vi kender dem, til mere eksotiske Trikes med anhænger på. Skæbnen vil have at jeg har arbejdet som postbud på de trehjulede Nihola med ‘container’-lad foran. De er fine, men følelsen af at køre på to hjul, på en tre-hjulet cykel er ikke noget for mig – jeg er klart mere tilhænger af den klassiske to-hjulet cykeloplevelse.
Jagten gik videre, specielt fangede mit øje Harry vs Larrys moderne take på SCOs Long John; Bullitt. De er lækre, moderne, har nymodens udstyr som skivebremser, el-motor, bælte-drivlinje, og meget mere. Desværre koster sådan en high-spec konfiguration som jeg ønsker mig op i nærheden af DKK 45.000 – det kan være svært at finde luft til sådan et køb på en SU og derfor skulle der ledes efter andre løsninger.
Larry vs Harrys elektriske Bullitt. Foto: https://www.larryvsharry.com/en/ebullitt
Youtube-algoritmen hørte mine bønner og præsenterede mig for Phil Vandelays, stærkt Long John- og Bullitt-inspireret, ladcykel bygge-video. Det så egentlig temmelig overkommeligt ud, men problemerne meldte sig hurtigt da McMaster-Carr ikke findes i Europa og jeg ikke havde erfaring med at indkøbe stål til dødelige priser.
Phil Vandelays frankenbike med tysk over-engineering. Foto: Tim Kaiser @ temporärer Raum für Fahrradkultur, Kampnagel Sommerfestival 2015
Sagnet siger at et medlem af Hal9k tilbage i 2016 kørte på en ‘original’ SCO Long John af årgang 1944, produceret kun fem år efter opfindelsen af denne danske sag. Efter et trafikuheld blev cyklen ikke brugt længere og skiftede hænder til et andet medlem, hvor den mest stod og samlede patina i et skur det næste halve årti. Men det skulle være slut, for jeg fik allernådigst overleveret cyklen i start juli – så er vi igang! Jeg kom endda til at love min bedre halvdel at den skulle være pak-æsel på vores cykelferie kun to måneder senere, så har man i alt fald en deadline.
Kærlighed ved første blikKrankboks medtaget og støtterør groft fjernetBesynderligt beslag for at sætte en 23″ bagfælg i korrekt højdeHejst op til demontering i spacet
Det skulle kræve noget arbejde – så meget var klart. Stellet stod nøgent og savnede både krank, pedaler, og vigtigst; styrstamme. På en Long John styrer man ca. en meter fra forhjulet, hvilket kræver at styrstammen har en arm i bunden, som skubber og trækker i endnu en arm, på siden af forgaflen. Men den eksisterende styrstamme var hårdt medtaget af dens 78 års levealder og et utal af reparationer – det er jo også nærmest pensionsalder i dagens Danmark. Så må man jo fabrikere en ny styrstamme og her kommer Phil Vandelays egne tegninger til gode som jeg købte for DKK ~250 på hans Etsy-butik. Hans bygge-video er perfekt som slow-tv, en stille aften.
Enten kan man gøre som i gamle dage og dreje et gevind i toppen af styrstammen for herefter at stramme den sammen omkring styr-fittings og -lejer. Alternativt kunne man gøre som Phil og benytte sig af de moderne A-head frempinde som klemmer fast omkring styrstammen og ved hjælp af afstands-skiver sætter højden på frempinden. Det er altså frempinden som holder hele lasten. Løsningen med A-head stem er nemmere at fabrikere, da det ikke kræver at man drejer gevind på vores gamle, imperialistiske drejebænk eller køber en gevindbakke til formålet. Desuden tillader det praktisk nok mere fleksibilitet mht. højden af styret, hvilket nok er en god idé da vi som mennesker nok ikke er blevet lavere siden stellets fødsel.
Den færdige styrearmArmen overfræsesTeknisk tegning af styrearmen som aldrig blev brugt, da jeg havde modellen åben i CAD på laptop ved siden af fræser. Live and learn.
Styretøjet er fremstillet for det meste i aluminium, bortset fra selve styrstammen der har fået nyt liv efter brug som vandrør i Dokkedal. Først gik jeg i krig med at tegne armen; den originale er 5mm stål og med en arm-distance på 115mm. Den tegnede er bumpet op til ~18mm, dikteret af den passende stump der lå i metal-skrotbunken, tegningen er med M6 og tyndere end færdige udgave. Jeg tegnede yderligere huller i en afstand af 20mm for mere eller mindre aggressiv styring – en beslutning der skulle vise sig at være fornuftig.
Det gamle stålrør jeg havde erhvervet er måske ved første øjekast nogenlunde lige, men også kun ganske kort tid. En del møffen rundt på den store drejebænk fik reduceret dens diameter fra 27mm til de ønskede 25.4mm, altså en tomme. Helt lige blev det aldrig, men man drejer heller ikke styret helt rundt, så det går nok – sagde jeg til mig selv. Desværre fik jeg ikke taget nogle billeder af min tvivlsomme fastspænding og drejning af røret.
Styrstammen går nærmest vinkelret på stellet, hvilket betyder at en lang frempind ville kunne kollidere med høj last – f.eks. et vaskeægte menneske. Så efter lidt søgning på diverse cykeludstyrbutikker og overraskelse på hvor meget de tør at sætte sådan et lille stykke aluminium til salg for, besluttede jeg mig for også at lave den selv – nu var jeg jo alligevel så godt i gang-
Første tommehul fræsetMan kan hurtig se overrasket ud, når man kommer til at bore huller på den forkerte sideTeknisk tegning af frempind. Slidser ikke skåret helt igennem, da jeg ellers ikke kunne få mål defineret på tommehullerne.Den færdige frempind, bræddeboltene blev skiftet ud med passende maskinbolte
En helt simpel klods (45x40x80mm) med to 1″ huller, 90 grader forskudt, og med mulighed for at spænde dem grundigt ind blev designet. Fastspænding omkring styrstammen er kritisk, da den ser mest belastning og skal holde det hele oppe – især de dynamiske belastninger når jeg tager cyklen med på BMX-banen og laver tricks. Derfor tænkte jeg at gennemgående huller med to M8 bolte måtte være rigeligt, og så en lille slidse så frempinden kan spændes tæt omkring styrstammen. Ved styret havde jeg desværre ikke denne lette mulighed, så da måtte det blive til 4x M5 tappede huller hvori der kunne sættes nogle bolte ind til at spænde denne fast. Lidt clunky frempind, men holder ganske fint – aerodynamik må tages med i designet af version 2.
Forsøg med højde af styr fortalte hurtigt at denne kommercielle frempind ikke duerTestfit af styretøj
Styretøjet er derved færdigt og funktionsdygtigt – i alt fald alt hvad der sker bag laddet. Næste skridt var så at gå i krig med selve stellet.
Maleopsætning i det fri med donor go-kart stel til højreBefriet go-kart rør skåret tilTil venstre forsøg på at indstille svejseværket, til højre en nogenlunde vellykket svejsningDe tynde rør i stellet er noget medtaget af rust og skal lappesDet viser sig at svejsning uden gas bliver temmelig kokset – upsBaggafler lige efter krankboks er rustet igennem, og må slibes godt vækEfter svejsning ser baggaflen rimelig fin udNye støtterør svejset og slibet nedMon ikke det holder længe rigeligt
Et go-kart stel donerede et ~1″ stålrør i passende bukning der efter nedslibning og udskæring passer fint mellem styrstammerør og på stel et stykke før krankboks, således at jeg stadig kan montere en krankmotor. Vi havde i hackerspacet lige erhvervet en Automig 183, og da jeg aldrig har prøvet at svejse før, var det nærmest optimalt at starte på. Med kun CO2 som beskyttelsesgas er det MAG-svejsning jeg begav mig ud på. Lidt øvelse på reststål gav mig forståelse for hvor fine justeringer svejseværket kræver – ikke noget jeg er just en haj til. Med lidt nervøsitet om jeg brændte stellet lige så hullet som månen, gav jeg mig i gang med at lappe de huller som rusten havde gnavet i stellet, de første svejsninger så lidt koksede og kolde ud – men da jeg fik tændt for gassen begyndte svejsningerne at se holdbare ud, og nærmest pæne efter flapdisken havde fjernet mit sjusk. Til sidst affedtes stellet i alkohol og males ligesom smådelene og så er skelettet fint renoveret!
Sådan sidder armen, når fiksérskiven sidder hvor den skalSådan bør gearskifter-armen sidde relativt til baggaffelDen nye rullebremse monteret og ser fiks udHer ses det originale monteringspunkt til styretøjs-armenStel hængt op i laden med godt gennemtrækInden toplakken er helt tør ser den meget skinnende udMindre dele hænger fint ved de nyklippede buskadsCyklen døbes Carlsvognen, skåret i krydsfiner med bejdse og olie påført.Laserskåret og graveret skilt til Per og Sara
Der var temmelig få komponenter tilbage fra tidligere ejere, to forhjulsfælge, et baghjul med dæk med kun ét gear – dog havde seneste ejer indkøbt lidt associerede dele som jeg ærbødigt fik lov til at arve heriblandt en lækker Brooks lædersaddel. Efter lidt moslen rundt og research på cykeldele, samt en god times snak og mange gode råd med Per fra dinlongjohn.dk, fik jeg stykket en order på DKK 2500 sammen hvori alt™ jeg manglede udover det fabrikerede styrtøj blev bestilt:
Nyt 26″ baghjul med Nexus 7 indvendige gear og rullebremse, samt passende dæk
Krankboks 127,5/73mm
Pedaler som passer til den originale krank, dog så moderne at de opfylder de lovpligtige krav
En god mængde assorterede møtrikker og andre dele
Monteringen af bagfælg var modsat resten af arbejdet mere præget af præcision – vidden af det nye nav var næsten 130mm, så frem med dunkraften for at udvidde baggaflerne. Lidt test-fitting senere gik det op for mig at de fiksér-skiver jeg havde fået ikke passede i baggaflerne. Modsat moderne cykler har stellet ‘baneracer’ dropouts – altså horisontale og omvendte. De er strengt nødvendige ved indvendige gear, da selve akslen drejer modsat og der derved bliver sat et stort moment i stellet. Per fik på kort tid fremskaffet de rigtige skiver og jeg skyndte mig til Hals efter dem – i takke for den gode service, lavede jeg et Long-John reklameskilt med butikkens navn til dem.
Støtteben og M10-stang til at holde den på plads, når slået op – betrukket med gul krympeflexRetur efter den våde jomfrurejseFærdig stand, dog uden Brooks saddel
Hastig montering af baghjul, gear og bremse, samt kabler og nu lignede det dælme også snart en komplet cykel – endda næsten 12 timer før cykelferien startede! Jomfrurejsen skulle gå til Burger Kings drive-in for noget velfortjent, åreforkalkene fast-food. På trods af den silende regn var cyklen øjensyneligt funktionsdygtig og lidt forsigtigt kunne jeg anse projektet som færdigt.
Første overnatning i Tranum KlitplantageDen tunge cykel kan også bruges til at hænge tøj til tørreTo store ikeaposer passer i laddet. Venstre pose indeholder 2x sovepose og underlag samt 3-pers telt. Højre pose har mad, Trangia, 5L vanddunk, tøj, og resten af hvad man behøver.Hele lasten med dækken sat på – så blæser tingene heller ikke af i stiv modvindCyklen er for lang til Troels trailer, men det lykkedes at surre den fast
Imens min partner arbejdede om formiddagen, syede jeg et dækken til laddet i vandtæt presenning så vores baggage ikke vil blive vådt af hverken dug eller skybrud. Forberedende pakkede jeg også en stor pose værktøj hvis nu uheldet skulle være ude – stregen trak jeg ved svejseværket, selvom det sikkert godt kunne møves op på laddet. Forbløffende var det kun bagskærmen som behøvede at blive strammet i monteringen, cyklen kørte upåklageligt omend tung som et ondt år, men det kan den jo ikke gøre for – så sparer jeg det abonnement til fitness!
Hal9k er Aalborgs hackerspace. Et åbent højteknologisk værksted, hvor man kan lave (næsten) alt. Udover en masse forskellige værksteder, oser Hal9k af viden, kreativitet og varmt socialt fælleskab.
Alle der kommer i vores lokaler risikerer at lære en masse, og ikke mindst få nogle gode oplevelser.
Der er fast klubaften hver torsdag fra kl. 19 til ud på aftenen, hvor alle er velkomne til at kigge forbi!
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
12 okt
0 Comments