Denne badeværelseslampe er udgået af produktion, og pga. monteringen og at man ofte har mere end én er det noget træls at skulle udskifte – det giver ihvertfald en del skrot uden grund. Heldigvis er konstruktionen super simpel: det er udelukkende en LED driver (230V AC til 24V DC) og en LED.
Lad os starte med det nemme: LED-driveren er direkte tilgængelig bagfra, og med lidt forsigtighed kan spændingen udmåles. I dette tilfælde var der ca. 24V DC, og det er jo fint indenfor specifikationen.
Selve LED’en er lidt sværere at komme til: fronten af glasset skal drejes af via de to huller deri. Jeg brugte en låseringstang af ca. korrekt dimension, med lidt forsigtighed. Lidt ridser gør nok ikke det store når lyset skinner. LED’en kan nu loddes af.
En ny LED kan købes for ca. 10 kr, f.x. på AliExpress. Det rigtige søgterm er måske “Bridgelux 2020 COB LED”, jeg endte med en 7W i Warm White (3000 Kelvin).
Efter lidt fidlen og lodden er den nye LED monteret, og kan testes. Stor succes!
I august 2022 total-renoverede jeg min gamle Long John og den har nu tjent mig godt de sidste tretten måneder. Jeg måtte dog indse at den er temmelig tung, især når den benyttes til sit formål; at transportere tunge ting (eller mennesker).
Jeg havde, som den vågne læser måske mindes, allerede tiltænkt at cyklen skulle have ydelses-fremmende midler monteret. Modellen Tongsheng TSDZ2B var også bestemt på daværende tidspunkt så røret der blev svejset på omkring krankboks havde rigeligt med luft til netop denne krankmotor. Valget faldt på denne type motor, da de yder proportionelt med den effekt man selv smider i pedalerne ved hjælp af en torque-sensor i kranken.
Det giver en mere naturlig cykeloplevelse kontra typiske nav-motorer, der hjælper med en konstant effekt når der trædes i pedalerne. Ydermere, siges det at krankmotorer holder længere end nav-motorer da de arbejder for det meste i deres foretrukne omdrejningstal (30-90 rpm ved output), fremfor i hele spændet af omdrejninger et givent cykelhjul måtte have og dertil direkte gearet.
Krankboks fjernet. Godt den var fyldt med fedtstof, så den faktisk var til at fjerne.TSDZ2B monteret, igen med rigelig fedstof.Motorkabler i venteposition; stripset sammen i frysepose.
Monteringen sker desuden direkte igennem den eksisterende krankboks og der ydes på klingen, således at den almindelige gearing kan udnyttes. Motor og batteri blev monteret med originalt firmware i April 2023.
Der findes Open Source Firmware (OSF) til TSDZ2 motoren, i flere varianter:
emmebrusa’s (https://github.com/emmebrusa/TSDZ2-Smart-EBike-1) Hvad min motor kører med pr. juni 2023, har support for det originale (og grimme) VLCD5 display. Det er besværligt at ændre motorindstillinger på displayet.
mspider65’s (https://github.com/TSDZ2-ESP32/TSDZ2-ESP32-Wiki/wiki) Udviklet et MITM (mellem controller og display) ESP32 board med dertilhørende Android app så et display ikke er nødvendigt i samme grad. Desværre slipper man ikke for at interagere med knapperne på det originale display.
Fordelen ved OSF til TSDZ2 er at opnå bedre styring af motoren så der spildes mindre varme og opnås bedre effekt samt respons. Et klassisk problem med denne motor er at konstruktionen er ringe lavet til at aflede varme, da kontaktfalde ved drivaksel er omtrent ~2 cm² og motoren ikke har anden kontakt med aluminiums-huset omkring motoren.
TSDZ2 motor med eftermonteret LM35DZ analog temperaturfølerInternetbillede af kontaktflade mellem motor og motorhus
I foråret transporterede jeg min partner og jeg fra Aalborg Øst til Støvring over Gug alper, hvilket den underdimensionerede rullebremse ikke var så glad for. Det resulterede i at bremsefedtet som sådan en fyldes med brændte af. Ligeledes blev motoren ubehagelig varm på dens originale firmware, der er sat til 750w i maks effekt. Det er sandsynligvis der, hvor den første varmeskade skete. Siden da, har effekten af motoren føles mindre, den bliver hurtigere varm, og den originale rækkevidde på ~80km er nu ca. halveret. Det er netop det forløb og symptomer som ligesindede på e-bike forummet https://endless-sphere.com/ oplever.
Bedre sent end aldrig fik jeg monteret en LM35DZ (outputter 10mV/C) analog temperaturføler på thumb-throttle ADC kanalen på den originale controller. Emmebrusas OSF kan bruge denne indgang til at læse motor-temperatur og derved gradvist regulere temperaturen ned, som den når 85C. Forinden dette har jeg også kommet thermal pads og kølefedtstof i det 1.5mm hulrum der er at finde mellem motorflade ved drivaksel og motorhus.
Resultatet er marginalt bedre køling og beskyttelse af en allerede beskadiget motor. Efter 5 kilometers kørsel i de aalborgensiske bakker rammes de 85C. Det efterlader et valg mellem den stærkere torque-sensing mid-drive motor som den nye ToSeven DM01 (pendant til Bafangs BBSHD 1kW motor) eller forsætte på TSDZ2 platformen med de begrænsninger og nødvendige eftermonteringer som det påkræver. Desværre er DM01 motoren ikke rigtig til at anskaffe i EU/US pga. manglende distribution, dog er ToSevens ingeniører at finde på forskellige fora, og sælger til enkeltpersoner. På den anden side koster en ny motor til TSDZ2 kun 450DKK – fortsættelse følger.
1m bred stativ til drive-in trælast1.5m bred slagbænk48v 19.2Ah Hailong Max batteri monteret under ladJank tilspændt tømmer til byg af slagbænk30l bryganlæg, 20kg malt, og fermenteringstank – og så kan man næsten stadig se over papkassen
Fra august 2022 til april 2023 anslår jeg at cyklen har kørt ~1000km. Fra montering af motor i april 2023 og til oktober 2023 siger odometeret 1350km (-5% pga. fejlvisning).
Dansk lovgivning omkring hjælpemotor på almindelige cykler er kort opridset:
Motor må kun yde, når cyklist træder i pedalerne.
Motor på ikke yde når hastighed er over 25 km/t, derefter er det kun rugbrødmotor.
Motor må ikke yde mere end 250W effekt nominelt.
Overstående er fornuftigt når man ser på personcykler; altså city-bikes og lignende. Det er ikke hensigtsmæssigt at el-cykler accelerer kraftigere eller cykler hurtigere end det normale cyklist-trafikbillede. Dog er det tydeligt at på en ladcykel som min med op til 100kg i laddet, 80kg i sadlen, og ~35kg i stellet, så er den hjælp ikke voldsom – og bestemt ikke op ad bakker.
Jeg ønsker en ændring i lovgivningen der skelner mellem en 6kg kulfiber-racercykel og et 79 år gammelt, tungt ladcykelstel. Dette især hvis man ønsker at fordre alternative transportmetoder end bil for ens borgere i by-miljøer.
Min oplevelse med el-motor på min ladcykel er enormt positiv. Carlsvognen har nærmest samme fleksibilitet som en bil, til en fraktion af udgifterne – og som vist, kan rigtig mange transportopgaver nemt løses.
Som med så mange andre huse fulgte der en Grundfos Alpha 2 cirkulationspumpe med da vi købte et hus. Den pumpede og pumpede, indtil den var blevet 13 år gammel: så begyndte den at flimre når den skulle starte op. Det er jo som sådan en rimelig hæderlig levetid, men også lidt mistænkeligt at det ikke virkede til at være et mekanisk problem.
Flimmer, men ingen pumpning.
Symptomerne er:
Pumpen kan køre fint i længere tid
Ved længere tids stop kan den ikke starte; nogen gange starter den efter noget tid
Ved opvarmning starter pumpen, f.x. med en varmepistol
Det er dog ikke problemet. Problemet er en lille kondensator der holder strøm til lavspændingselektronikken:
47 uF 16 V kondensatoren er problemet.
I Hal9k eksperimenterede vi en smule for at verificere: hvis man køler den ned med f.x. sprit opstår problemet med det samme. Hvis man varmer den op starter pumpen med det samme.
For en udførlig vejledning i hvordan pumpen skilles ad og kondensatoren skiftes har Simon lavet en video:
Men hvad er kilden til problemet så? Kondensatoren får over tid en alt for stor indre modstand, og spændingstabet bliver for stort. Her et par målinger uden og med lidt sprit til ekstra afkøling:
Med sprit
En helt ny kondensator måler under 1 ohms modstand, altså 100 gange så lille indre modstand:
En ny kondensator kan findes ved at søge på “47 uf 16 v smd electrolytic capacitor”, f.x. TME.eu, eller endnu mere lokalt fra el-supply.dk.
Efter erstatning pumper pumpen lystigt.
Så hvad kan man lære af hele denne historie? Grundfos laver mekanisk gode pumper, men sparer på deres elektronik. Det er trist at tænke på hvor mange pumper der mon er smidt ud lang tid før tid. Man kan nok ikke beskylde Grundfos for “planned obsolence” efter 13 år, men man kunne dog ønske at produktet fejlede i en mere brugbar konfiguration: f.x. at pumpen kører ved et minimum hvis elektronikken fejler.
Vi har en Aduro 1-2 brændeovn med Aduro-tronic, som vi generelt er rigtig glade for. Den har nu været i drift i 5 år, og har haft omkring 4500 optændinger. Generelt er designet rigtig fornuftigt, og med Aduro-tronic og Smart Response er det rigtig nemt at fyre korrekt.
Den eneste anke må være at vi nu 2 gange har oplevet at Aduro-tronic stemplet har givet op:
Første gang købte jeg et nyt, men det viste sig at være ret nemt at reparere. Så da problemet opstod igen reparerede jeg bare det gamle stempel.
Aduro-tronic er basalt set en utæt luftcylinder med en fjeder. Stemplet trykkes ind, fjederen bliver spændt og som luften langsomt trækker ud af cylinderen kører stemplet op igen. Hvor utæt cylinderen er justeres med den lille skrue, og dette sætter således tiden spjældet holdes åbent.
Problemet opstår når aske, støv og lignende sætter sig inde i cylinderen, og over tid får foringen til at blive utæt. Derved er stemplet for utæt.
Løsningen er simpel:
Tag forsigtigt fjederen af ved at trykke holderpladen ned og dreje den 90 grader.Den øverste plade kan forsigtig tages ud. Jeg brugte en spidstang, og lidt vrikken fra side til side. Derefter kan selve stemplet med gummi-foring tages ud.
Rengør nu cylinderen, og smør stempel og cylinder med en lille smule silikone-spray der hjælper med at forsegle.
Saml hele mekanikken igen, tryk stemplet ned og check at det nu bliver nede af sig selv. Når mekanikken igen er monteret på brændeovnen skal tiden nok indstilles forfra.
Vi har en fin moderne brændeovn derhjemme (en Aduro 1-2), som vi bruger ret intensivt til opvarmning af vores gamle stuehus. Et meget relevant spørgsmål er derfor: hvor meget bidrager sådan en moderne brændeovn til partikelforureningen i vores stue?
Partikelforurening er små partikler af støv og sod, der bl.a. fremkommer ved afbrænding af fossile brændsler, som olie og træ. De kan forårsage forskellige slags sundhedsproblemer, bl.a. kræft. På et interaktivt partikelkort kan man se hvilke niveauer der (beregnet) var i Danmark i 2012, og f.x. forskellen mellem land og by; årsgennemsnittet for PM2.5 lå på 5.3 – 11.9 μg/m3.
Det er et ganske egoistisk projekt jeg har gang i: jeg har ingen data for hvor stor partikelforureningen er udenfor huset, men kun inde i selve stuen. Der er en del kilder til partikelforurening som jeg kender til, eller har observeret:
Vi har et pillefyr, der står i nærheden, der også kører i den kolde tid
Vi bor i kort afstand fra en lettere befærdet vej
Madlavning, specielt med en gammel emhætte, kan bidrage betydeligt
Den generelle baggrundsvariation kan være betydelig
For at undersøge det har jeg opsat en partikel sensor (en Honeywell HPMA-1150S0) i stuen, ca. 3 m fra brændeovnen. Samtidig registrerer jeg brændeovnens temperatur, via en Aduro Smart Response sensor. Dette har jeg nu gjort i lidt over et år, og kan dermed lave en data analyse på et års data.
Til brug for analysen er der registreret PM10 og PM2.5 værdier, ifølge databladet i μg/m3. Sensoren skulle desuden være “fully calibrated”, og kunne køre i mindst 20.000 timer, så et års data burde man kunne stole på. Usikkerheden er dog angivet til +/- 15 μg/m3, eller +/-15% alt efter målingen; i praksis virker den dog til at være ret stabil i værdierne. Sensoren beregner PM10 værdier ud fra PM2.5 værdier, så jeg vil primært fokusere på analyse af PM2.5 værdierne. Data er optaget med et interval på 5 minutter, men med sensor læsninger ca. hvert 6 sekund der så er aggregeret ved gennemsnit (Der er brugt HPMA-1150S0 sensorens “auto-send”).
Sensoren opfanger partikler mindre end 2.5 μg med en laser.
Brændeovnens temperatur er målt som foreskrevet af Aduro Smart Response, dvs. i den øvre del af brændkammeret på vej mod røgrøret. Aduro sensoren sender data i ca. 4 timer. Jeg har defineret at brændeovnen er i brug, hvis temperaturen er registreret, dvs. afkøling også er talt med.
Data der er opsamlet er bl.a. PM10, PM2.5, brændeovnens temperatur, og strømforbrug på de 3 faser.
Vi bruger vores brændeovn en hel del i de kolde måneder. Faktisk helt op til halvdelen af tiden:
Det passer meget godt med at vi bruger brændeovnen næsten alt tid vi er hjemme, i de kolde måneder.
Vi tænder op efter forskrifterne og bedste evne; genindfyring sker typisk ved 175C eller 150C ved at lægge 2-3 stykker brænde ind, og åbne spjældet (der så ved Adurotronic lukker over ca. 6 minutter). Der er naturligvis stor variation i præcis hvornår der lige bliver genindfyret. Og en sjælden gang imellem glipper optændingen, og giver røg i stuen. Men generelt opleves fyringen som ganske uproblematisk.
Gennem året har jeg lavet lidt observationer, og min subjektive vurdering for partikelforureningen er ca.:
Der er normalt meget lille partikelforurening, 2-3 μg/m3
Ved god optænding stiger forureningen med 1-2 μg/m3
I nogle perioder er baggrundsforureningen højere, lige under 20 μg/m3
Ved uheldig opførsel stiger partikelforureningen drastisk – helt op til 900 μg/m3; det kan f.x. være ved dårlig optænding, eller ved madlavning.
Uheldig optænding.
Uheldig baconstegning.
Målinger
PM2.5 koncentrationer, ifht. årets måneder.
Som det kan ses er der en del variation imellem månederne. Der er også en hel del outliers, der trækker gennemsnittet op, mens medianen for alle måneder ligger under 5 μg/m3.
Mere interessant er det om partikelforureningen påvirkes af brændeovnens temperatur, og dermed dens brug. Det ser det bestemt ud til! Selvom median værdierne ikke stiger meget stiger specielt 3. kvartil. Gennemsnitsværdierne stiger også, helt op til 12.37 μg/m3 for intervallet [250, 300). En tolkning af dette kunne være at der normalt (median) ikke er ret meget mere partikelforurening, men det sker hyppigere at der er store koncentrationer til stede.
Det bør noteres at der ikke er særlig mange målinger over 350C, som det kan ses af histogrammet for hvilke brændeovnstemperaturer der er registreret:
Fejlkilder
Der er et par fejlkilder i målingerne:
Der mangler en uges data i september, hvor en strømforsyning stod af mens vi var på ferie.
Partikelsensoren giver nogle meget højere målinger i et enkelt punkt, engang imellem. Checksummen fra sensoren ser ud til at passe, så hvad præcist problemet er ved jeg ikke. Jeg har først filtreret åbenlyst forkerte målinger (<0 eller >1000) fra i databehandlingen, men pga. gennemsnittet over de 5 min kan nogle åbenlyst forkerte målinger stadig være talt med.
Brændeovnssensor har nok manglet batteri en dag eller to, det kan jeg ikke helt huske.
Analyse
PM2.5
Årligt gennemsnit
5.44 μg/m3
– Årligt gennemsnit, brændeovn i brug
9.28 μg/m3
– Årligt gennemsnit, brændeovn ikke i brug
4.49 μg/m3
Alle værdier er under EU’s grænseværdi, på 25 μg/m3 PM2.5. Hvis vi antager at målingerne mens brændeovnen ikke er i brug er repræsentative for hele året, så har brændeovnen bidraget med 0.95 μg/m3 PM2.5 til års gennemsnittet.
For småkornet luftforurening [PM2.5] stiger risikoen for lungekræft med 18 procent per fem ekstra mikrogram svævestøv, men det resultat var ikke statistisk signifikant. Det var alle resultaterne for risikostigning under det tilladte niveau heller ikke.
Hvis vi antager at det resultat holder, og at virkningen er lineær, vil den øgede forurening på 0.95 μg/m3 PM2.5 øge risikoen for lungekræft med 3.42%.
Enkeltstående tilfælde
Et andet problem kunne være hvis enkeltstående tilfælde af høj luftforurening var specielt sundhedsskadeligt, som indikeret af at EU for PM10 også har en daglig grænseværdi (50 μg/m3), og et antal tilladte overskridelser per år (35). Der er 0 dage hvor den daglige PM10 grænseværdi har været overskredet. Jeg har alligevel analyseret de 35 dage med det højeste gennemsnit, og forsøgt at klassificere de årsager (primær og sekundære) til de høje værdier. Det har jeg gjort ved at kigge på brændeovnstemperaturen, strømforbruget, tidspunket på dagen, osv. Disse tal må derfor siges at være min subjektive vurdering.
Primær årsag
Sekundær årsag
Madlavning
19
3
Baggrund
11
1
Brændeovn
3
15
Ukendt
2
0
De primære årsager til høje målinger ser ud til at være madlaving og baggrund, mens brændeovnen bidrager til halvdelen af de høje dagsgennemsnit.
Konklusion
Vores moderne brændeovn bidrager med 0.95 μg/m3 PM2.5 til års gennemsnittet, og øger dermed vores risiko for lungekræft med 3.42%. Hvis vi f.x. flyttede til en større by som København ville vi opleve en væsentlig højere forøgelse til måske 10 μg/m3, ifølge modelberegningen, hvilket ville øge risikoen for lungekræft med 16%.
Hvis man ser på PM2.5 koncentrationer ifht. brændeovnens temperatur, ser det ud til at brændeovnen for det meste (målt på medianen) ikke udleder ret mange partikler, men bidrager til at høje forureningskoncentrationer optræder oftere (som set på de øgede gennemsnitsværdier, og forøgede 3. kvartil).
Brændeovnen bidrager til 18 af de 35 højeste dagsmålinger, mens de primære årsager til høje dagsmålinger er madlavning og baggrundsforurening.
Hal9k er Aalborgs hackerspace. Et åbent højteknologisk værksted, hvor man kan lave (næsten) alt. Udover en masse forskellige værksteder, oser Hal9k af viden, kreativitet og varmt socialt fælleskab.
Alle der kommer i vores lokaler risikerer at lære en masse, og ikke mindst få nogle gode oplevelser.
Der er fast klubaften hver torsdag fra kl. 19 til ud på aftenen, hvor alle er velkomne til at kigge forbi!
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
15 feb
0 Comments